Er himlen et virkeligt sted? Midnatsrefleksioner fra Venedig

Af Seth Julin

Find ressourcer på dansk

Findes himlen virkelig? Set fra vores dagligdag kan himlen virke mere som et mystisk begreb end som et virkeligt sted. Det, Bibelen fortæller om himlen, kan lyde næsten eventyrligt – måske endda så fjernt fra vores almindelige hverdag, at det kan være svært at forholde sig til. Findes himlen virkelig? Og hvis den gør, er den så virkelig sådan, som vi har hørt beskrevet gennem hele livet?

Svaret på det spørgsmål afhænger i høj grad af, hvor troværdigt du vurderer Bibelens vidnesbyrd. Der findes nemlig meget lidt andet, som kan danne grundlag for en forståelse af himlen. Derfor skriver jeg først og fremmest til dem, der anerkender Bibelen som Guds autoritative ord. Du er naturligvis også velkommen til at læse videre, hvis du ikke gør det. Men uden et bibelsk fundament vil enhver forståelse af dette emne nødvendigvis forblive spekulation – et produkt af menneskets egen forestillingsevne.

Bibelen beskriver himlen som Guds virkelige bolig og det evige hjem, som Jesus Kristus forbereder for sit folk. Den fremstilles som et sted med fuldkommen skønhed, retfærdighed og fred, hvor død, sorg, smerte og synd ikke længere findes. Der skal Guds folk leve i hans nærvær, tilbede ham, nyde fællesskabet med hinanden, modtage opstandne legemer og tjene ham med glæde. Men den største velsignelse ved himlen er, at de troende skal være sammen med Jesus Kristus for evigt.

Selvom Bibelen har meget at sige om himlen, findes der ikke ét enkelt bibelsted, som samlet beskriver alt, hvad vi kan vide om den. Derfor finder du nedenfor en punktvis oversigt over Bibelens beskrivelser af himlen samt de vigtigste skriftsteder, der omtaler den.

Måske er et af de mest slående afsnit om himlen Johannes' evangelium kapitel 14, hvor Jesus fortæller sine disciple, at han går bort for at gøre et sted rede til dem. Tænk over det et øjeblik. Ham, som ifølge Første Mosebog skabte universet på seks dage, har nu brugt omkring 2.000 år på at forberede et sted til sine disciple. Jeg glæder mig til at se, hvad han har skabt!

Disse løfter om himlen – er de virkelig sande? De kan føles så fjerne fra hverdagens slid og udfordringer.

Jeg vil gerne dele en illustration med dig. Det er den illustration, jeg oftest tænker på, når jeg tænker på himlen. Det er fortællingen om mit første møde med Venedig i Italien.

Jeg havde hørt, at Venedig er en af verdens smukkeste byer – helt uden sidestykke. De fotografier, jeg havde set, syntes at bekræfte det. I lang tid havde jeg forestillet mig, hvordan det måtte være at gå – og sejle – gennem Venedigs gader. At se paladserne, katedralerne og pladserne. At fare vild i labyrinten af smalle gader mellem kanalerne, hvor gondoler glider forbi middelalderens storslåede bygninger.

Marci og jeg kom faktisk til Italien, hvor vi besøgte Firenze og Pisa, Rom og Napoli, Pompeji, Amalfikysten, Messina og Taormina. Italien er et så enestående land, at man efter hvert besøg sidder tilbage med en lille følelse af vemod over alle de steder, man ikke nåede at opleve. For os var den største skuffelse på den rejse, at vi ikke fik mulighed for at besøge Venedig.

Ved en senere lejlighed, hvor vi vidste, at vi skulle have nogle dages ophold i London mellem to flyrejser, undersøgte jeg hurtigt flypriserne fra London til Venedig. Til vores store glæde viste det sig, at billetterne netop på de dage var utroligt billige!

Vores fly fra England skulle lande omkring kl. 22.30, og da vi var kommet igennem den italienske paskontrol, var klokken blevet omkring 23.15. For at komme fra lufthavnen til vores hotel i det centrale Venedig (bydelen Dorsoduro) skulle vi sejle lidt over en time, for Venedig ligger på en gruppe øer ude i lagunen, mens lufthavnen ligger på fastlandet. Båden, vi skulle med, ville lægge til ved flere af øerne, før den nåede den ø, hvor vores hotel lå.

I løbet af mit liv har jeg haft mulighed for at opleve en hel del byer fra søsiden, og det har næsten altid været en fantastisk oplevelse. Derfor glædede jeg mig virkelig til den natlige sejltur ind mellem Venedigs øer.

Har du lyst til at se, hvordan Venedig ser ud fra en båd på vandet om natten? Så se her.

Venedig har ingen moderne skyskrabere af stål og glas, smukt oplyst mod nattehimlen. Byen er fyldt med gamle murstens- og stenbygninger, og mange af dem ligger næsten helt mørke om natten. Bortset fra et oplyst vindue i ny og næ og nogle få gadelamper, der skal forhindre folk i at falde i kanalerne, er Venedig overraskende mørk.

Desuden var båden, vi sejlede med, lukket inde bag glas, og lyset var tændt indenfor. Derfor var det meget svært at skelne Venedigs lys fra spejlbillederne i bådens vinduer. Der var ikke noget udvendigt dæk, vi kunne gå ud på. Som følge heraf lagde vi faktisk til ved to eller tre anløbssteder i Venedig, uden at Marci og jeg kunne se nok til med sikkerhed at afgøre, om vi virkelig var nået frem til Venedig eller ej. Da vi omsider fik tilstrækkelige visuelle spor til at vide, at båden sejlede gennem Venedigs øer, var det kun korte, svage glimt af den by, vi vidste lå derude.

Den høje, vibrerende brummen fra bådens motor, de ubekvemme sæder, manglen på noget interessant at kigge på og en familie af medpassagerer, som talte højlydt under hele turen på et sprog, vi næsten ikke forstod, gjorde det til en af de mest ensformige bådture, jeg nogensinde har oplevet. Turen blev endnu mere anstrengende af bekymringen for, om vi mon ville komme til at overse vores stoppested. Jeg kendte kun navnet på den kaj, hvor vi skulle stå af, og selv om navnet på hvert stoppested stod på et skilt ved anløbsbroen, var skiltene meget svære at få øje på – og endnu sværere at læse gennem refleksionerne i bådens vinduer.

Endelig, efter en time og femten minutters næsten pinefuld sejlads, opdagede jeg, at vi var ankommet til den kaj, som lå omkring 200 meter fra vores hotel. Vi samlede hurtigt vores bagage og gik i land. I de første øjeblikke, stadig blændet af det skarpe lys fra bådens oplyste kabine, var vi mest optaget af ikke at falde i lagunen, mens vi trak vores kufferter ned ad kajen. Men idet vi forlod anløbsbroen, skete der noget næsten magisk: Rejsen var forbi!

Da båden langsomt forsvandt ud i den mørke lagune, var der kun den blide skvulpen af vand mod kajmurene og den stille lyd af vores egne skridt på de brostensbelagte gader tilbage. Langsomt vænnede vores øjne sig til Venedigs månebelyste gader, kanaler og bygninger. Der oplevede vi ikke længere blot løftet om Venedig, men selve virkeligheden. Alt det, vi tidligere kun havde hørt om eller set på billeder, blegnede i forhold til den virkelige oplevelse af at vandre gennem Venedigs tomme gader ved midnat. I månens skær fik vi selv lov til at opleve byens enestående skønhed og charme, og i de øjeblikke opdagede vi, hvor stor forskel der kan være på at tro, at noget er sandt, og faktisk selv at opleve det. Vi havde egentlig aldrig tvivlet på, at Venedig var noget særligt – men hold da op!

Jeg så på Marci og udbrød med en stille stemme, fyldt af ærefrygt: "Vi er i Venedig!"

Alt dette får mig til at tænke på et bibelvers: 1. Korinterne 13,12; DA92): ”Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.”

Hvad angår Himlen, kan vi læse, hvad Gud har lovet os i sit ord, og vi kan tro på det. Vi kan se frem til det, og ligesom jeg gennem bådens vindue – uklart og sløret – kunne ane tegn på, at løftet om Venedig var virkeligt, således kan vi også undertiden få glimt af Himlens virkelighed. Hvem af os har ikke mødt en sang eller en betragtning, der løfter vores indre blik mod de store virkeligheder, der venter dem, der elsker Gud? Men ak, at få lov til rent faktisk at opleve det! ”„Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,” (1. Korinterne 2,9;DA92)

Abraham „for han ventede på byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud“ (Hebræerne; DA92). En by med virkelige fundamenter! Hvis du har sat din lid til Kristi soningsværk, kommer den dag, hvor du selv skal opleve disse ting – ikke blot som brudstykker af bibelske beskrivelser eller glimt, du har fået i øjeblikke med åndelig glæde. Den dag kommer, hvor du rent faktisk vil stå på himlens gader. Det vil virkelig ske. Og når det sker, vil du ikke blot opleve den skønhed og majestæt, som er blevet lovet om den store stad. Du vil møde den virkelige person, Jesus Kristus, med de virkelige ar i sine hænder og fødder – de synlige beviser på, at dine synder virkelig blev betalt for, og at du med rette er borger i den vidunderlige by, hvis bygmester og skaber er Gud.

Som Job siger: „Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud;

ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se. Mit indre fortæres af længsel.“ (Job 19,26-27) (DA92)

I Første Thessalonikerbrev står der: „For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.“ (1 Thessalonikerbrev 4,16-18; DA92)

Jeg håber, at disse ord virkelig er til opmuntring for dig.

____________________________________

Bibelens beskrivelse af himlen

• Himlen er Guds bolig.

  • Gud er på en særlig måde nærværende dér i sin herlighed og majestæt.

  • Salme 11,4; Esajas 66,1; Matthæus 6,9

• Himlen er et virkeligt sted, som er gjort rede for Guds folk.

  • Jesus talte om himlen som et sted, han er ved at forberede for dem, der tror på ham.

  • Johannes 14,1-3; Hebræerbrevet 11,16

• Himlen beskrives som en by.

  • Abraham så frem til den himmelske by, som Gud selv har bygget.

  • Hebræerbrevet 11,10; Hebræerbrevet 12,22; Johannes' Åbenbaring 21,2

• Himlen er et sted med en skønhed og herlighed, som overgår al menneskelig sammenligning.

  • Det nye Jerusalem beskrives med kostbare ædelsten, perleporte og gader af guld.

  • Johannes' Åbenbaring 21,10-21

• Himlen oplyses af Guds herlighed.

  • Der er ikke brug for sol eller måne, fordi Gud selv er dens lys.

  • Johannes' Åbenbaring 21,23; Johannes' Åbenbaring 22,5

• Himlen er fri for død, sorg, smerte og lidelse.

  • Det, som hørte fortiden til, er forsvundet.

  • Johannes' Åbenbaring 21,4

• Himlen er et sted med fuldkommen retfærdighed.

  • Intet syndigt eller urent får adgang til Guds evige rige.

  • Johannes' Åbenbaring 21,27; 2 Petersbrev 3,13

• Himlen er et sted for tilbedelse.

  • Engle og de frelste lovpriser uophørligt Gud og Lammet.

  • Esajas 6,1-3; Johannes' Åbenbaring 4,8-11; Johannes' Åbenbaring 5,11-14

• Himlen er befolket af engle og frelste troende.

  • De troende bliver en del af den store forsamling af Guds folk og himlens væsener.

  • Hebræerbrevet 12,22-24; Johannes' Åbenbaring 7,9-17

• Himlen er et sted med hvile og løn.

  • De trofaste går ind til Guds hvile og modtager deres evige løn.

  • Matthæus 25,21; Hebræerbrevet 4,9-11; Johannes' Åbenbaring 14,13

• Himlen indebærer et personligt fællesskab med Gud.

  • Guds folk skal bo hos ham og se ham ansigt til ansigt.

  • Johannes' Åbenbaring 21,3; Johannes' Åbenbaring 22,3-4; 1 Korintherbrev 13,12

• Himlen omfatter genforeningen med dem, der er døde i Kristus.

  • Kristne har løftet om et evigt fællesskab med hinanden og med Herren.

  • 1 Thessalonikerbrev 4,13-18

• Himlen er forbundet med opstandne og herliggjorte legemer.

  • Det evige liv er ikke blot åndeligt; de troende skal opstå legemligt.

  • 1 Korintherbrev 15,42-54; Filipperbrevet 3,20-21

• Himlen omfatter meningsfuld tjeneste for Gud.

  • Guds tjenere skal tjene ham i hans rige.

  • Johannes' Åbenbaring 22,3

• Den største glæde ved himlen er Jesu Kristi nærvær.

  • De troende skal være sammen med Kristus for evigt og se ham, som han er.

  • Johannes 17,24; Filipperbrevet 1,23; 1 Johannesbrev 3,2; 1 Thessalonikerbrev 4,17

Find ressourcer på dansk